Omsorgscenteret Tolleruphøj
09. marts 2018

'HUSKER DU'

Tak til vores frivillige for dejlige, friskbagte vafler og tak til vores fantastiske nabo, for både en dejlig eftermiddag og alle de mange skønne ting, vi nu har i huset.

Fra vores nabo har vi fået doneret legetøj, der huskes fra vores skoletid, husgerningsting fra dengang, vi havde ”flittige hænder”, jule- og påskepynt, som vi husker det.
Hvor har det været spændende at pakke op og finde frem.
Som I kan se bringer det os ned ad mindernes alle; Alice og Lise fjantede som to skoleveninder over glansbillederne, Verner, hvis kaffe og vafler nåede at blive kolde, inden han fik tid til at slippe drengelegetøjet.

Vi havde alle en dejlig dag, hvor snakken gik lystigt med sætninger, der ofte startede med ”husker du”.

På beboer og personalets vegne mange tak.



husker du: beboer kigger på gamle spilhusker du: dukke og dukketøjhusker du: gamle ugebladehusker du: beboere kigger på glansbillederHusker du: beboer kigger på gamle Richsalbumhusker du: gamle blade

Fotos: personalet Tolleruphøj