Omsorgscenteret Tolleruphøj
10. juni 2025

Aftenkor på Tolleruphøj

Onsdag d. 4. juni havde vi indbudt beboere, pårørende og venner af huset til fællessang med Frederik, som vi kender fra demenskoret ved LOF.

Dejligt at se den store tilslutning til, hvad der blev en pragtfuld aften. Vi startede med, at Frederik varmede os alle op, både krop og stemme fik en tur, hvorefter Frederik satte sig ved flyglet og guidede os igennem både Mormors kolonihavehus og Nu kommer fuglene igen.

Cafeen blev fyldt af både dejlige stemmer og en dejlig stemning, vi sluttede af med fællesspisning på rigtig højskolemaner, og det var så tydeligt, når jeg var rundt ved bordene, at stemningen efter en dejlig aften blev båret med omkring bordet.

Tusind tak til alle og husk, vi gør det hele igen onsdag d. 18. juni.

Illona Madsen
Aktivitetsmedarbejder

Opvarmning til fælles sang i cafeen, Tolleruphøj. Beboere, personale og korleder.

korleder, pianist ved flygel, beboere Tolleruphøj

Fællessang i cafeen, Tolleruphøj, beboere, pårørende

Beboere, pårørende og personale spiser efter fællessang i cafeen TolleruphøjFotos: Personalet, Tolleruphøj