Omsorgscenteret Tolleruphøj

Kreativ dag - Januar 2019

Dameklubben fra Solgården og Tolleruphøj

mødtes for første gang i det nye år. Og oven på en tid i november og december, hvor vi har haft julepynt og flitterstads i hænderne, skulle der inspireres og findes på nyt. Derfor havde vi inviteret til "kreativdag og hvad har vi lyst til at lave, når vi mødes i 2019 dag. 
Frem kom alle de glade farver, bånd, perler, garnrester, silkeblomster, udklip og alt det, der bare får det til at krible i fingrene for at komme i gang med alt det hyggelige og sjove. Lise har travlt med synålen og alle de skinnende perler, Tove, Inger og Ingelise laver små træer med fugle af garnrester på, Lillian er optaget af, at dekorer en æske med udklip fra ugeblade. Gamle garnrester og bånd blev også forvandlet til de skønneste vandmænd, der nu hænger og pynter i vinduerne.

kreativ dag januar 2019: beboer og personale   kreativ dag januar 2019: beboer og personale er kreative

Er der nogen der ligger inde med, gamle lyskranse med silkeblomster, perler, bånd i alle farver og strukturer, vil vi gerne arve disse. Vi er mange kreative sjæle i damklubben, som godt kan lide at omdanne genbrug til smukke ting.

På dameklubbens vegne, på forhånd mange tak Illona

kreativ dag januar 2019: beboere laver blomster  kreativ dag januar 2019: beboere klipper og klistrer

Fotos: personalet