Helstegt pattegris på Tolleruphøj
Så synger sommeren 2024 på sidste vers, og tiden var inde til en sensommerfest på Tolleruphøj torsdag den 22. august.
Beboerne havde ønsket helstegt pattegris med mulighed for at invitere gæster og pårørende.
Sikke et tilløbsstykke - sved på panden, havde vi service til 70 personer, og var der egentligt mad nok på sådan en pattegris, og hvordan laver man som amatør lige 70 gammeldags isvafler, inden isen smelter, og gæsterne går hjem?
Ja til det hele! Bordene blev dækket med dekorationer fra moder natur, rigeligt mad tak til Ole kok for en god sammensat menu, 70 isvafler intet problem, når man huser fantastiske gæster, der bare danner kø og selv laver deres egen is.
Tusind tak til alle, der deltog og gjorde denne fest til noget specielt, tak til Nils for musikken.
Det var en glæde og fornøjelse at høre den summen af stemmer, der var ved alle bordene.
Dejlig måde at sige tak for sommeren 2024.
Illona Madsen
Aktivitetsmedarbejder
Fotos: personalet, Tolleruphøj