Omsorgscenteret Tolleruphøj
31. januar 2022

Månedens udstilling

Månedens kunstner Inger Kruse ved et af sine udstillede malier af hus, vand og bjerg.

Inger Kruse udstiller sine værker i området ved Tolleruphøjs reception fra slutningen af januar og til slutningen af februar måned.

Inger er født og opvokset i Randers og kom i 1970 til Store Rørbæk, hvor hun stadig bor. For 24 år siden blev hun alene og tog maleriet fra barndommens interesse op og har siden deltaget i en række malerkurser hos private og anerkendte kunstnere og kunstskoler.

Det er naturen, som danner baggrund for mange af Ingers malerier, men hun eksperimenterer også med andre områder, som croquis tegning.

Inger er medlem af Fjordkunst og er blandt kunstnerne, der stiller op for Kunstrunden Nordsjælland, som i 2022 åbner en kunstudstilling på Marienlyst Slot.

Du kan også se Inger Kruses værker i hendes atelier, Morbærvænget 24 i Store Rørbæk 3.-4. september, hvor hun deltager i Åbne Døre Kunstrunden.

Donation

Inger Kruse vil gerne som en donation udlodde et maleri til en beboer og en medarbejder i forbindelse med en afstemning om månedens favoritmaleri. Der er opstillet glas til stemmesedler i receptionen. Vinderne afsløres den 21. februar kl. 11.