Markedsdag på Tolleruphøj 2026

Lørdag d. 19. september fra kl. 10-14 afholdes traditionen tro Markedsdag på Tolleruphøj.
Det er den dag på året, hvor vi åbner dørene med salg af lopper, hjemmebagte æbleskiver, slushice m.m.
Der vil være salg af amerikansk lotteri, og vi siger tak til alle de handlende, firmaer o.lign. i lokalsamfundet, der har doneret sponsorgaver til dette.
På dagen vil man kunne betale med Mobilepay eller kontanter. Indtægterne på dagen går til underholdning, oplevelser, lækkerier til beboerne på Tolleruphøj.
I år har vi blandt andet fået friskrøget sild hjem fra Bornholm, mange glæder sig allerede til de stegte ål i november, og mon ikke der også skal være pakkekalender til alle, når vi igen runder den 1. december?
Fotos fra tidligere år:

Fotos: personalet, Tolleruphøj
