09. august 2022
Fødselsdag med sønderjysk kaffebord
Onsdag d. 3. august fyldte Tolleruphøj 54 år, og det blev fejret.
Beboere, pårørende, personale, frivillige var inviteret til stort sønderjysk kaffebord i cafeen.
Der var dækket op med mågestellet, og der var kager for enhver sang - både den købte slags og hjemmebag fra frivillige og personale.
Birger Svanholt spillede på guitar, og der blev sunget og hygget i stor stil.
En dejlig dag, som alle nød.
Foto: personalet, Tolleruphøj