Månedens udstilling februar 2020
Mette Harreby
Er født på Amager og har boet i Hvalsø og senere Roskilde gennem mange år.
Mette er en glad amatør, der startede sin karriere på en græsk ø uden noget forudgående kendskab til det at male. Derfra har hun udviklet sin egen teknik og har deltaget i mange kurser og udstillinger , så som i Roskilde-området, øvrige Danmark, Færøerne, Grækenland og Sydfrankrig.
Mette Harreby er medlem af malergruppen Exantis og arbejder som regel efter motiver, hun selv har oplevet og bruger printede fotos som oplæg.
Ulla Leth
Interessen for det kreative i tilværelsen har altid haft Ullas store interesse, og som hun siger, hellere et skævt syn på tingene - eller intet.
Da hun som pensionist oplevede, at et værelse i huset blev til et atelier med farver, pensler og lærreder, ja så var det dér, tiden skulle bruges.
Ulla Leth maler hovedsageligt med akrylfarver på forskellige canvas, bomuld og hør. Hun er medlem af malergruppen Exantil og af Ishøjs Kunstforening.