Markedsdagen på Tolleruphøj
Lørdag d. 16. september var dagen for den årlige markedsdag på Tolleruphøj.
Markedsdagen er dagen, hvor vi en gang om året åbner huset med boder, der sælges hjemmebagte æbleskiver, amerikansk lotteri, lopper, smykker og andre kreative ting lavet sammen med beboerne på Tolleruphøj,
Alle indtægter fra dagen går 100 % til oplevelser både i huset og på ture ud af huset, kort sagt gode stunder for beboerne på Tolleruphøj.
Vi er så glade for den opbakning, der er omkring vores markedsdag.
Besøgende på selve dagen, pårørende, tidligere ansatte, I var alle med til at sætte den gode stemning.
Tak til alle, der har været med til at donere ting, der kunne sælges på dagen, det være en gammel kaffekande eller ny strikkede vanter.
Og når vores frivillige, samt personale har været rundt i Frederikssund og bedt om sponsorgaver til vores amerikanske lotteri, ja så er alle blevet mødt med imødekommenhed og interesse.
Der skal lyde en stor tak til alle handlende, små og store forretningsdrivende, private sponsorer - vi er helt overvældet af alle de mange ting, vi modtog.
På Tolleruphøj beboeres vegne skal der lyde en kæmpe tak til alle, til nuværende og tidligere ansatte, en speciel tak til vores frivillige for uden jer, kunne vi ikke gøre det.
Vi glæder os allerede til Oktoberfesten, der nu kun kan blive endnu mere festlig.
Foto: Erik Zangenberg